Om mig

Mit navn er Connie Spangenberg, og jeg er indehaver af Festivitas.net.

Jeg har en stor passion for det kreative og holder meget af at skabe smukke, sjove og anderledes kort i lækkert karton. Jeg kan selv godt lide at modtage en personlig invitation, der er stilet til mig, og hvor man kan se, at det afspejler personen, der inviterer til fest.

En fest begynder godt, når man kan sætte sig til et festpyntet bord, hvor der er gjort meget ud af detaljer, farver, blomstersammensætning og ikke mindst, at bordkort og menukort matcher i stil og personlighed.

Lad mig hjælpe dig

… med at finde frem til de rigtige kort til din fest – og ikke mindst at skrive, opstille, korrekturlæse, fotoredigere, beskære, lime, folde m.m.m. alle dine kort – du ved selv, at dette kan være en tidsrøver!

Her dækker jeg bord på en bryllupsmesse

Skal du holde fest ?

… så glæder du dig sikkert til at samle venner og familie til en hyggelig dag, du kan tænke tilbage på længe.

Men hvis du tidligere har prøvet at invitere til fest, ved du sikkert, at der er mange punkter på to-do-listen, inden du overhovedet når til at holde selve festen.

Nogle af dem er invitationer, bordkort og menukort. Er du én af dem, der gerne vil uddelegere den del af festen, så kan jeg hjælpe dig.

Jeg skaber festkort ud fra dine individuelle ønsker. Det betyder, at du slipper for at skulle bruge tid på at skrive invitationer, menukort, folde servietter osv. Selvom det ikke er dig selv, der laver festkortene, så vil de alligevel være meget personlige og unikke, fordi jeg lytter til dine ønsker.

Mit bud på en romantisk borddækning

Personlige kort

Når jeg skaber dine personlige kort, bruger jeg effekter som fotos (evt. dine egne), trykte bånd med egen tekst, monogrammer osv.
Jeg kan også udskære flotte effekter som f.eks. hjerter, rammer, blomster, forskellige hobbies, hvis du ønsker det.

Din fordel er, at jeg klarer arbejdet for dig, og jeg har altid fokus på god service og det personlige præg. Din fest sker jo kun én gang.

Stort udvalg af kort til enhver lejlighed

Du kan få indbydelser, save-the-day kort, bordkort, menukort, kirkeprogram, takkekort, med mere til alle de store begivenheder, der er i livet:

KONFIRMATION
BRYLLUP
KOBBERBRYLLUP
SØLVBRYLLUP
GULDBRYLLUP
FØDSELSDAG
• ANDRE MÆRKEDAGE

Vil du gerne selv skrive teksten, kan du købe smukke præfabrikerede (mønsterudskårede) kort samt pocket kort (lommekort).
Læs mere og bliv inspireret af de forskellige kategorier under KORTSERIER

Smukke silkebånd og personlige monogrammer

Du kan også binde smukke silkebånd om dine kort, som er trykt med din personlige tekst.
Båndene findes i mange farver, og ønsker du det, kan du få dem med print i guld og sølv. Se mere under SILKEBÅND MED TRYK.

Kunne du tænke dig at få dit helt eget monogram, designer jeg det gerne til dig og udskærer det i guld, sølv, kobber eller farvet karton. Alt efter hvad du har af ønsker.
Monogrammerne kan du sætte på servietter, kort eller strø dem ud på bordet. Læs mere under MONOGRAMMER.

Kig dig omkring på min hjemmeside og se, om der er noget, du kan blive inspireret af til din fest. Hvis du ikke lige finder dét, du kunne tænke dig, så skriv eller ring og spørg mig. Jeg vil altid gerne hjælpe dig med at finde det helt perfekte til din fest.

Mange festlige hilsner

Connie Spangenberg

Kontakt Festivitas her